vi ønsker alle læsere af vores blog et rigtig godt nytår – glæder os til at dele vores oplevelser med jer alle her i 2012.
Aftenen i går blev fejret her på Engholms Allé – juleferien bød på en enkelt dag herhjemme – resten gik med besøg hos og hygge med familien, så det var tiltrængt med en rolig aften. Og det fik vi – Line May gik i seng til sædvanlig tid og sov gennem knald og brag, mens Kaya holdt ud til klokken 23 og også lod krudt og brag være alene, mens hun nød drømmeland. Vi to voksne holdt ud lidt længere og nød at gå ind i et nyt år, som forhåbentlig byder på gode oplevelser, nætter MED søvn og derudover en masse udfordringer, som kun børn kan bringe. Hmmm, Kaya har for eksempel lige forskanset sig på sit værelse – og hun kommer IKKE ud igen, før hun må se Fifi. Strenge mor og far, der i stedet vil have hende med til vandet. Men det skal nok blive godt. Herunder ses billeder fra vores fantastiske juleferie:
Ja, juleaften hos Moster i deres nye hus. Og yeay, der var mange gaver til Kaya.
Line May var ligeglad med gaver – hun hyggede og hyggede, og kiggede underligt på os, da vi gik rundt om en samling grangrene og sang.
Juledag bød på familietamtam hos mors fætter, mens der 2. juledag stod hygge hos Lars og Sanne på programmet.
Så blev det den 27. december, og vi satte kursen nordpå, hvor der ventede endnu mere julemad og hygge.
Og så hjem og – nå nej, ikke slappe af, men sydpå og besøge fars tante og onkel.
Alle dage fyldt med hygge – tak til jer der var med:)
NYTÅR 2011/2012
Ja, ved godt Kaya ikke er helt med, men det var hvad det blev til med hendes tålmodighed – et billede må være nok. Hun har for travlt med livet til at stille op evig og altid;)
Til gengæld kæmpede hun bragt med serpentinerne:
Og så var der en, der fyldte 7 måneder
Håber vi ses i 2012.





