og hvilken skøn en af slagsen, selv om jeg savnede Kaya, som havde travlt med at lege – primært med fætter Rasmus.
Men 5 år, hvor pokker bliver tiden af?!!
Og hvor blev barnet uden selvstændighed af.
Hvis jeg selv troede, at jeg skulle have et billede af min skønne pige med lagkagen, så kunne jeg tro om – den var tung og bedre at spise!!
Heldigvis fik jeg et billede af pustet (i hvert fald i andet forsøg, for hvorfor tro, at Ivan gider hjælpe med at få et billede… sådan at komme med kagen, så hun puster ud med ryggen til mig…)
Sådan ser det ud, når man skal skynde sig…
Sådan ser det ud, når man brokker sig og får lov at prøve igen…
Heldigvis har jeg stadig den lille skønling, som gladeligt poserer (måske fordi hun ikke har noget valg)
Og heldigvis bliver Kaya træt og er enig i, at det er skønt at se Nissebanden sammen.
Skønne pige – nu 5 år:)
